Konsulentbistand - vil du bygge smartere?

Hvordan bygger du smartest?

Har du brug for hjælp til dit byggeprojekt?

Med mere end 30 års erfaring fra byggebranchen tilbyder Claus Neumann Nielsen rådgivning og sparring til entreprenører, bygherrer og projektteams, der ønsker mere effektive og sikre byggeprocesser – og smartere byggeri.

Konsulent Claus Neumann Nielsen

Claus Neumann Nielsen er uddannet anlægsstruktør, kloakmester, arbejdsmiljøkoordinator og bygningskonstruktør. Han er LEAN-uddannet og har gennem hele sin karriere arbejdet med at skabe bedre og mere effektive byggeprocesser. 

Han har erfaring med projektledelse, byggeledelse, byggestyring, sikkerhed, arbejdsmiljø, koordinering og rådgivning. Med en kombination af praktisk erfaring og opdateret teoretisk viden hjælper han dig med at lykkes med dit byggeri.

Kvalificeret rådgivning

Claus Neumann Nielsen udvikler MAG Profiles’ patenterede byggeløsninger, men tilbyder også konsulentbistand inden for byggeledelse, projektering, arbejdsmiljø og procesoptimering. 

Står du med en byggesag og har brug for sparring – om planlægning, udførelse, sikkerhed eller metodevalg, kan Claus Neumann Nielsen hjælpe.

Erfaring fra byggepladsen

Claus Neumann Nielsens rådgivning er forankret i den virkelighed, han kender fra årtier på byggepladsen. Han forstår både håndværkernes hverdag, entreprenørens udfordringer og bygherrens behov for styring og overblik.

Hans tilgang er praktisk, konkret og altid med fokus på, hvordan arbejdet kan gøres lettere, hurtigere og mere sikkert – i den kvalitet bygherre ønsker.

Få rådgivning om:

  • Byggeledelse og byggestyring
    Rådgivning om planlægning, koordinering og styring af byggeprocesser i projekterings- og udførelsesfasen.
 
  • Optimering af byggepladser og arbejdsgange
    Identifikation af spild, forbedring af flow og implementering af LEAN-principper. Vejledning til at reducere både tidsspild og materialeforbrug i praksis.
 
  • Sikkerhed og arbejdsmiljø på byggepladsen
    Rådgivning om sikkerhed på byggepladsen så sikkerheden også holder i praksis, når hverdagen rammer dit byggeri.
 
  • Rådgivning om elementmontage
    Rådgivning om metoder, planlægning og udførelse inden for elementmontage og sammenstøbning – med fokus på kvalitet, effektivitet og sikkerhed.
 
  • Uvildig sparring for bygherrer og entreprenører
    Har du som virksomhed eller privat bygherre behov for en erfaren rådgiver til at gennemgå en byggesag, vurdere metodevalg eller sikre, at processen kører som den skal, tilbyder Claus Neumann Nielsen ekstern sparring og støtte.
 
 

Vil du høre mere?

Kontakt konsulent Claus Neumann Nielsen